Dyrlæger Uden Grænser

DFA har et projekt som hedder “dyrlæger uden grænser”. Det betyder, at vi hvert år sender dyrlæger af sted til udlandet for at neutralisere herreløse hunde og katte samt tilse de syge dyr. Dette gør vi fordi vores hovedopgave er at hjælpe de herreløse hunde og katte i de lande, hvor de befinder sig.

Vi har bla. været på Skiathos, Samos, Skopelos, Halkidiki, Barcelona og Sesimbra i Portugal. Vores håb er at forsætte dette projekt til herreløse hunde og katte i så mange år, som det er os muligt. Det koster mange penge at neutralisere hunde og katte på internaterne og projektet ville ikke være muligt uden den økonomiske støtte fra vores medlemmer.

De dyrlæger og assistenter der deltager i disse projekter arbejder gratis og bruger deres ferie på turene. DFA betaler for rejsen, alt udstyr og den medicin de bruger på operationer og behandlinger af hundene og kattene. Nogle gange er der plads til en veterinær studerende på turen, de betaler selv for deres flybillet.

DFA er meget stolte over at kunne yde denne hjælp til så mange dyr, og det er takket være vores medlemmer der støtter os økonomisk, at vi kan hjælpe så mange.

Er du en dyrlæge som ønsker at hjælpe i udlandet, send da en e-mail til: info@dfas.dk