Projekt ældre hunde
8 august 2012
DFA vil prøve noget nyt, nemlig at lave et projekt, der hjælper de hunde der har nået alderen 5+, med at få en dejlig tilværelse som adoptivhund i en skøn familie her i Danmark.
Der kommer stadig alt for mange hunde på internaterne i udlandet og en del af dem er hunde over 5 år, som har levet deres første år som lænkehund, jagthund eller som fødemaskine. Det skærer i vores hjerter at komme på internaterne gang efter gang og hilse på de samme hunde – især hvis det er fordi at de har nogle år på bagen og derfor har alderen imod sig.
De har som oftest aldrig mærket kærlighed og omsorg og da de er så uheldige at være over hvalpestadiet, er udsigterne for adoption desværre meget lang og nogle gange lykkedes det slet ikke. MEN dette ønsker vi at gøre noget ved. Derfor vil vi nu prøve at formidle et antal ældre hunde og hjælpe dem til endelig at føle lykke.
Der kan være mange fordele ved at adoptere en ældre hund. Vi kender på forhånd dens personlighed, samtidig dens aktivitetsniveau ikke være det sammen som en hvalps – den vil stadig kræve gåture dagligt, men tempoet er oftest et andet og der vil ikke være behov for hvalpetræning, men blot socialisering med andre hunde og hjemmetræning.
Dette projekt er på forsøgsbasis i et år – dvs. til efteråret 2013. En hund der går under kategorien ”ældre hund” vil derfor koste kr. 2000 at adoptere ! Normalt koster det kr. 3500,- at få en hund til Danmark fra udlandet (dyrlægeregning og transport), så DFA kommer til at tabe penge på dette projekt.
OBS! Projektet er forlænget på ubestemt tid (Opdatering fra 2017)