Hundesygeforsikring og DHR
Hundesygeforsikring:
I DFA kræver vi, at alle som adopterer en hund igennem os, tegner en hundesygeforsikring når hunden er ankommet. Den skal være oprettet indenfor 7 dage. Vi kræver dette, da vi ønsker at hundene altid får den hjælp de har brug for uanset hvad dyrlægeomkostningerne ligger på.
Hvad er en hundesygeforsikring?
En Hundesygeforsikring, er en forsikring som dækker, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade og dermed skal til dyrlægen. De fleste hundesygeforsikringer dækker bl.a.: Sygdomsforløb, indlæggelse, genoptræning, medicin, genoptræning og tandskader. Undersøg markedet grundigt – ved adoption tager vi også en snak om dette samt hvem vi kan anbefale.
I en hundesygeforsikring er den lovpligtige ansvarsforsikring stort set altid inkluderet, skulle den ikke være inkluderet i hundesygeforsikringen skal den oprettes ved siden af.
Forsikringen koster normalt omkring 1500 kr. om året +/-
Priseksempel:
Du betaler en fast selvrisiko på 900 kr. ved hvert påbegyndt sygdomsforløb samt + 10 % af den resterende dyrlægeregning.
Det vil sige, at hvis sygdomsforløbet ender på f.eks. 10.000 kr., skal du altså selv betale 900 kr. (din selvrisiko) + 910 kr. (Din egen 10 % betaling), = 1.810 kr. – resten af regningen betaler din hundesygeforsikring. Du har dermed ”sparet” 8190 kr.
DHR (Dansk Hunderegister):
Dansk Hunderegister (DHR) er det lovpligtige, landsdækkende register over hunde i Danmark. Dansk Hunderegister fører på vegne af Fødevareministeriet registret. Dit nye familiemedlem skal registreres i DHR samme dag som den ankommer!
Dette gør du på deres hjemmeside under ”importer hund”
Linket her fører dig direkte hen til siden: https://www.hunderegister.dk/importer-din-hund