Skiathos Internatet:
 

Internatet er tilmeldt "Amazone wish list". Her kan du bestille en varen som de mangler og dermed støtte internatet direkte.
Varen bestilles og betales online og sendes direkte til internatet - klik her for at se listen !
 


I 1995 blev Skiathos Friends of Animals (SFA) startet på den græske ø Skiathos i byen Kounistria. Man begyndte at bygge et internat til de mange hjemløse hunde på øen. Byggeriet blev dog aldrig fuldendt, hvilket efterlod 30 hunde uden tag over hovedet. I sommeren 1996 besøgte en engelsk kvinde Skiathos og blev involveret i SFA's arbejde. Hun sørgede for, at byggeriet af internatet blev fuldendt, og foder til vinteren samt medicin blev doneret.

I efteråret 1997 blev internatet udbygget og renoveret. Vandbeholder blev bygget. Man havde på dette tidspunkt neutraliseret 40 dyr.

                                               
                                               Dyrlæge Christina                               Løbegård til hundene

Det er en skotsk kvinde ved navn Helen Bozas, der er bosat på Skiathos, som kørte internatet alene de første mange år. Hun fik hjælp af to damer der hedder Jan og Donna. De bruger al deres tid på det, og får kun hjælp af turisternes donationer og diverse frivillige medhjælpere. Det er et hårdt arbejde, meget skal gøres for de få midler Helen har til det. Der er ikke rindende vand eller elektricitet på internatet. Ofte er der op til 100 hunde på internatet.

                           
                                    Helen og Jan                                                            Indgangen til internatet

                          
                                                         Donna og Jan får en fødselsdagsgave fra DFA

Helen er nu gået på pension. Internatet ledes derfor af Jan og næsten hver morgen hun ankommer til internatet, er der ofte kommet nye dyr til. De er enten smidt over hegnet til internatet eller efterladt ude foran, enten af turister eller af ejerne til dyret. Det er dog bedre, at de bringer dyrene til internatet, i stedet for at efterlade dem eller prøve at tage livet af dem ved f.eks. at hænge dem fra et træ. Ikke langt fra internatet ligger en kløft, hvor grækerne til tider smider deres gamle, syge og ikke ønskede dyr i. Her ligger de så kvæstede og venter på en langsom og pinefuld død.

I 1999 besøgte Charlotte Ib for første gang Skiathos og stiftede bekendtskab med internatet. Hun blev og arbejdede på internatet, og vendte tilbage flere gange efter. Hjemme i Danmark lærte hun så Marianne Jensen at kende. De to fik siden hen kontakt med dyrlægen Christina Jespersen, som gerne ville være med til at hjælpe dyrene på internatet.

I foråret 2001 rejste de tre sammen til internatet. På denne tur, som varede en uge, fik de neutraliseret og dyrlægebehandlet 57 hunde og katte. Der var hårdt brug for dyrlægehjælp til dyrene. På hjemturen medbragte de hver især et antal hunde og katte til nye hjem i Danmark.

Tilbage i Danmark blev tiden brugt på at indsamle penge til internatet og finde hjem til flere af hundene.
Christina tog til internatet igen i september 2001,  hvor hun tilså flere dyr.

I vinteren 2001 blev Grækenland, og dermed Skiathos, ramt af et forfærdeligt snevejr. Det resulterede i, at Helen ikke kunne komme til internatet i 3 dage, da alle veje var sneet til. Da hun endelig nåede op til internatet, var det begravet i to meter sne. Dyrene var våde, kolde og sultne. Det var frygteligt. Heldigvis havde de alle overlevet, hundene var kravlet op på tagene af bygningerne, for ikke at blive begravet i sneen. Desværre kom der få dage efter endnu et kraftigt snevejr, og denne gang var det ikke alle dyrene der overlevede. Det tog lang tid, før internatet var tilbage til normale forhold igen.

I sommeren 2007 var der brand på Skiathos og det endte med, at brandmændene måtte stå med ryggen mod hegnet ind til internatet og de fik gudskelov slukket ilden inden alt brændte ned. Det var kun vandtanken der smeltede. Alle dyr var på daværende tidspunkt væk fra internatet. Englændere der bor på Skiathos hjalp og var plejefamilier, indtil alle kunne komme tilbage.

                    

Har du lyst til at arbejde som frivillig hjælper, skriv da til DFA på e-mail: info@dfas.dk