Tyrion

Navn: Tyrion

Født: 23.02.17 (2 år)

Køn: Han, kastreret

Forventet slutvægt: Ca. 12 kg./ Small

Befinder sig: Spanien

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Smilende Tyrion er en social og glad fluffy hundefyr på ca. 2 år. 

Tyrion blev fundet gående sammen med en anden hund i en lille lokal by, de var meget trætte og forvirret. De kom begge  til internatet i Spanien, hvor Tyrion nu bor i sikkerhed (Hans hundeven har fået et hjem og er rejst fra internatet). De ankom til internatet d. 21.03.19. 

Tyrion er god med de andre hunde på internatet, elsker kram, kys, leg og ikke mindst en masse nus – han er en rigtig kælepotte. Tyrion og hans hundeven vurderes til at havde boet sammen i et hjem, da de begge er meget tillidsfulde overfor de frivillige på internatet.

Tyrion er en rigtig charmetrold og halen får ikke mange pauser i løbet af dagen. Tyrion elsker derudover også godbidder, men helst dem som er af kylling eller andet lækkert, lidt sellektiv skal man vel have lov til at være. 

Tyrion har et normalt aktivitets niveau i forhold til hans alder. Han krydser sine poter for at der er et hjem som har lyst til at aktiverer ham både fysisk med gode gåture i naturen og mentalt f.eks. søgeopgaver.

Vi skulle hilse fra Tyrion og sige, at hvis der et hjørne fri i sengen eller sofaen så er han helt klar til at pakke sin lille kuffert og rejse mod Danmark. 

Er du også vild med charmerende Tyrion og er du klar på at han skal lære de basale ting som f.eks. at være alene hjemme, gå i snor osv. Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

 

Tyrion vil blive vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og vil havde fået vaccinen mod rabies. Han bliver ligeledes testet for Leishmania, tægefeber og giardia. 

Tyrion vil få orme- og loppekur inden han forlader Spanien, havde EU pas og være chipmærket.

Du vil selv skulle tilmelde ham til hunderegisteret + oprette en udvidet sygeforsikring som er et krav ved adoptioner igennem DFA.