Timon

Navn: Timon

Født: Slut december 2019

Køn: Han

Befinder sig: Spanien, hos plejefamilie

Forventet slutvægt: Ca. 25 kg. +/-

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

 

 

Timon og hans tre søskende blev fundet i en forladt bygning i Spanien, hvor de boede sammen med deres mor. 

Internatet som vi samarbejder med i Spanien, tog dem straks med sig og anbragte dem i gode plejefamilier, da de er for små til at bo på internatet samt kan blive socialiseret.

Timon vil som udgangspunkt blive boende hos hans plejefamilie indtil han er adopteret og er gammel nok til at rejse.     

Timon trives godt hos hans plejefamilie og elsker alt den opmærksomhed de giver ham og hans søster Moana. Som det ses på en af hans billeder, er han helt med på at der er mad i køkkenet. 

Plejefamilien oplever dem som to små lærenemme snuder, specielt hvis der er en godbid i vente! Charmøren Timon elsker at gå på opdagelse samt er en nysgerrig fyr, dog er  leg og at give den gas med plejefamilien eller sin søster også bare lige sagen! 

Der kunne godt være lidt Malinois i dem, det er dog kun et gæt da vi ikke kan vide det med sikkerhed! Deres mor er ikke Malinois. 

 

Kunne charmetrolden Timon være noget for dig/jer, og er du/i klar til at han skal lære alle hverdagens basale ting? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

 

 

 

 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies.

Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania og giardia. Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret og det er et krav ved adoption igennem os, at der bliver tegnet en udvidet sygeforsikring.