Kika

Navn: Kika

Født: August 2018

Køn: Hun, Neutraliseret 

Befinder sig: Sjælland, hos plejefamilie

Forventet slutvægt: Ca. 10 kg. 

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

 

 

Sødeste Kika blev fundet med sine 5 hvalpe samt 1 hvalp som ikke var hendes (Den var 2 uger ældre end de andre), hun havde dog taget alle 6 hvalpe til sig. Kika havde været god hundemor på gaden! Hendes hvalpe var i god stand og hun havde passet godt på dem. 

Kika og hendes hvalpe kom straks i sikkerhed på internatet vi samarbejder med i Sydspanien. Kika og to af hendes hvalpe som har fået hjem, kom til Danmark d. 21/6. Kika kan derfor efter godkendelse besøges. 

Kika har desværre haft en ulykke, hvor hun brækkede begge sine forben. Det ene ben nede og det andet oppe. Hun blev hurtigt opereret på det bedste dyrehospital i sydspanien – der blev samlet ind til operationen.

Vi har røntgen billeder af dette fra efter operationen. Hun blev opereret i april og kom sig hurtigt og flot. Kika skal derfor “ses” som en gigt patient, der skal tages hensyn og værnes om, for at hun kan få nogen rigtig gode år.

Derudover var hendes ene øre var beskadiget da hun blev fundet – formentligt grundet at hun har skulle beskytte sine unger, hvilket er hårdt på gaden!

Kika er en kærlig og meget dejlig hund, der gerne vil være sammen med sin familie. Hun ligger gerne tæt og vil gerne være med i de ting der sker omkring hende. Hun er en aktiv pige, der vil elske at have en indhegnet have at lege i. Hun har behov for at blive aktiveret og trænet og hun har behov for en familie, der har energi og overskud til at dette.

Når hun bliver stimuleret både fysisk og mentalt, er hun rolig i hjemmet.

Kika er lærenem og nyder træning. Hun er en følsom pige og har brug for positiv træning og en rolig tilgang. Hun bliver let stresset, hvis der sker for mange ting omkring hende og har behov for en familie, hvor der er ro i hjemmet og hvor der er tid og overskud til at arbejde med, at Kika har brug for ro og omsorg, for at udfolde sit fulde potientiale som kærlig familiehund.

Hvis der er børn i hjemmet, skal de være 12+. Ikke fordi Kika ikke kan med små børn, hun er rigtig glad for dem, hun kan dog blive stresset, hvis energiniveauet er højt på daglig basis.

Kika har stadig meget hun skal lære. Plejefamilien er i  fuld gang med at øve de mest basale ting, såsom at gå i snor og at være alene hjemme. Der skal fortsat arbejdes med dette for en ny familie. Kika er derudover renlig.

Kunne den smukke charmetrold Kika være noget for dig/jer, og er du/i klar til at hun skal lære alle hverdagens basale ting? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies.

Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania og giardia. Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.