Eddy

Navn: Eddy

Født: 15.05.16 (3 år) 

Køn: Han, kastreret

Forventet slutvægt: Ca. 7 kg./ Small

Befinder sig: Spanien

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Race: Jack Russel Mix

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Søger du en træningsven f.eks. agility eller lydighed, en hundeven du kan løbe i skoven med og ikke mindst hygge i sofaen med? Så læs mere om Eddy!

Skønne Skønne Eddy som er et Jack Russel Mix er en social og glad lille hundefyr på ca. 3 år. 

Eddy blev fundet gående alene på gaden og bragt til internatet i Spanien hvor han nu bor i sikkerhed. Han ankom til internatet d. 21.06.18. Vi forstår slet ikke at denne skønne fyr stadig er til adoption! 

Eddy syntes det er fantastisk når nogle på internatet har tid til at give en god krammer, kys, lege og at give den gas med ham. Han er en rigtig charmetrold og ikke mindst meget tillidsfuld overfor alle der kommer ind på internatet. Internatet har besøg at børn/unge mennesker 1 gang om ugen og dette syntes Eddy er rigtig hyggeligt. 

Eddy er okay med de andre hunde på internatet, han kan dog godt være beskyttende i forhold til sin mad, legetøj osv. og blive jaloux på de andre hunde. Så han søger et hjem hvor der ikke er hund i forvejen (For at være helt sikker på at dette ikke bliver et problem)

Eddy elsker at lege med bold og godbidder. 

Da Eddy er en aktiv fyr søger han et hjem som har lyst til at aktiverer ham både fysisk med gode gåture i naturen og mentalt f.eks. søgeopgaver. Selvom han er aktiv er vi helt sikre på at han vil elske at må ligge i sofaen og få sig en blød hundekurv og putte i. 

Som udgangspunkt formidles Eddy ikke til lejlighed grundet hans aktivitets niveau. 

Er du også vild med skønne Eddy og er du klar på at han skal lære de basale ting som f.eks. at være alene hjemme, gå i snor osv. Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

Eddy vil blive vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og vil havde fået vaccinen mod rabies. Han bliver ligeledes testet for Leishmania, tægefeber og giardia. 

Eddy vil få orme- og loppekur inden han forlader Spanien, havde EU pas og være chipmærket.

Du vil selv skulle tilmelde ham til hunderegisteret + oprette en udvidet sygeforsikring som er et krav ved adoptioner igennem DFA.