Diva

Navn: Diva

Født: 26 Juni 2017 

Køn: Hun, ikke neutraliseret 

Forventet slutvægt: Ca. 12 kg./ Small

Kan besøges i: Jylland hos hendes familie

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Diva er en meget kærlig og aktiv hundepige. Hun knytter sig meget til sin familie og har brug for nærvær. Hun kan godt være lidt sensitiv overfor nye ting. Diva’s nye hjem er derfor ikke i storbyen eller i lejlighed.

Diva søger nyt hjem grundet allergi hos familiens søn. 

Diva elsker godbidder og spiser fint sin tørkost, så dette er vejen frem når der skal trænes.  Diva er lærenem og vil gerne træne, det er dog vigtigt at der anvendes positiv træning. Udover godbidder elsker Diva også en god løbetur i skoven, en svømmetur ved stranden og hendes familie kan havde hende med overalt. Køreturen klarer Diva også fint. Diva er rigtig god til indkald. 

Diva vil gerne snakke med fremmede mennesker, men kan godt finde på at gø lidt de første par minutter. Når den positive kontakt først er skabt, elsker hun opmærksomheden og er generelt bare en rigtig kærlig hundepige. Diva kan fint med børn og har været van til dem fra hvalp, men hun kan godt blive lidt stresset når der leges vildt/høje stemmer osv. så vi søger primært et hjem, hvor der ikke fast bor børn under 12 år. 

Diva er en rigtig god løbe makker, så hvis du mangler en på løbeturen vil hun elske at komme med. Hun kan løbe hele dagen uden at blive træt, men elsker også at putte under dynen. 

Diva er oprindeligt fra Portugal og vejer ca. 12 kg. Diva har boet i Danmark siden hun var 4 mdr. gammel. 

Diva’s drømmehjem er et sted med masser af plads og natur, en god legekammerat som hun kan støtte sig op ad og så ønsker hun en familie der er aktive. Derudover vil hun være opdateret med Vacciner og havde fået et sundhedstjek.

Syntes du også er Diva er skøn og kan du give hende et godt hundeliv med aktivitet og kærlighed? Så send en mail med lidt om dig selv og dine rammer samt meget gerne et telefonnummer til mailen: adoption@dfas.dk 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies. Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania og giardia. Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket. Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.

Diva formidles ikke til lejligheder og kun til familier med minimum en hund i forvejen da hun altid har indgået i en hundeflok og fungerer bedst med dette.