Darla

Navn: Darla

Alder: 2 år

Født: Ca. 12/2 2019

Køn: Hun, Neutraliseret 

Befinder sig: Spanien

Vægt: Ca. 7 kg. +/- 

Race: Podengo Mix

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Kontaktperson i DFA: Mette P.

 

 

Blide Darla har ikke haft en let start på livet. Darla blev fundet liggende i vejkanten med sine 5 hvalpe som blot var en uge gamle. Hun havde tydeligt måtte kæmpe for at passe på dem, da hun havde flere nye sår på kroppen. Darla var træt, dehydreret og sulten – Men har været en fantastisk hundemor! 

Darla og hendes hvalpe har boet i sikkerhed på internatet siden de blev fundet. Hendes hvalpe er nu 10 uger og er kommet ud til familier. Vi krydser fingre for at det nu er hendes tur, til at blive et højt elsket familiemedlem.

Alt er stadig meget nyt for Darla, og hun er en forsigtig samt usikker pige omkring mennesker. Hun vil gerne nusses af de frivillige på internatet, hvis der er ro omkring hende. 

Darla søger et kærligt, tålmodigt samt stabilt hjem, hvor der er tid til at give hende alt det hun fortjener! Det er vigtigt, at hendes kommende familie kender til positiv træning og gør brug af dette. Det vil være et plus hvis der er en velafbalanceret hund i hjemmet i forvejen, som hun kan støtte sig op ad. 

Darla kommer fint ud af det med de andre hunde på internatet og åbner sig mere og mere op for hver dag der går. 

OBS! Darla formidles ikke til hjem med børn under 12 år og til storbyen. Vi ønsker at der er ro omkring Darla så hun nemmere vil kunne åbne sig op og udvikle sig. 

Er du ligeså forelsket i Darla som vi er, og er du klar på at hun som udgangspunkt skal lære alt og at det kan tage tid?

 send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies.

Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania. Læs mere om hvilke tests der foretages under “adoption” i menuen.

Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.