Bruno

Navn: Bruno

Alder: 1 år (Fødselsdag i pas: 03-01-2020 )

Køn: Han, Neutraliseret 

Befinder sig: Roskilde hos adoptionsfamilie 

Højde (Skulder): Ca. 47 cm

Vægt: ca. 15 kg.

Adoptionsgebyr: 3000 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Kontaktperson i DFA: Mette P.

 

 

Skønne Bruno søger desværre et nyt og allersidste hjem. Han kom til Danmark d. 1/5 og flyttede ind hos sin nye familie. Bruno kommer fra internatet vi samarbejder med i Sydspanien. 

Bruno har en meget god kontakt med moren i huset, og han har fuldstændig taget hendes hjerte med storm. Desværre er han ikke et match med resten af familien. Bruno vil blive boende hos familien, indtil den helt rette familie er fundet. 

Bruno har været til et sundhedstjek d. 27/5 2021 i Danmark, og alt ser rigtig fint ud. Derudover har vi haft en adfærds behandler ude hos ham, for at få en neutral vurdering af Bruno, dette gik rigtig godt.  

Bruno er et kærligt, skønt og sensitivt podengo mix, som har brug for rolige og stabile rammer samt ikke mindst en tålmodig familie, som KUN gør brug af positiv træning. 

Bruno er rolig i hjemmet og meget glad for sine gåture. Han er god til at gå pænt i snor. Han har været god med de hunde han har mødt på sin vej både på internatet samt i hans nuværende hjem, både store og små – hanner og hunner. 

Podengo racen er en aktiv race, som har brug for at komme ud og løbe dagligt i f.eks. store indhegninger samt få stimuleret den øverste ved f.eks. snuseøvelser. 

Bruno har taget skiftet som “hus-hund” i Danmark flot, dog er han ikke helt glad for trapper endnu, men det skal nok komme. Hos nuværende familie er han renlig. Han er glad for sin hundemad fra Essential foods og ikke mindst godbidder, specielt dem med laks fra Essential! 

Han søger et hjem uden børn under 13 år samt udenfor storbyen. Vi søger en familie, som har hunde erfaring og har lyst til at træne med ham. Bruno bliver stresset og utryg omkring børn og er derfor ikke en børnefamilie hund.  

Bruno har ressource forsvar overfor sin hundeseng og legetøj, så dette skal man være opmærksom på og arbejde med positivt. På nuværende tidspunkt er han stresset, og det er derfor vigtigt, at når han skifter hjem, er der tid, ro og tålmodighed til ham.

Synes du at Bruno er lige så dejlig som vi gør? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk

 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies.

Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania. Læs mere om hvilke tests der foretages under “adoption” i menuen.

Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.