Aisha

Navn: Aisha

Alder: 6 år

Køn: Hun, Neutraliseret 

Befinder sig: Spanien

Vægt: Ca. 8 kg. 

Højde: 38cm 

Race: Podengo Mix

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Kontaktperson i DFA: Ida

 

 

Blide Aisha’s ejer gik desværre bort, og ingen familiemedlemmer ønskede at tilbyde hende en varm seng at sove i.

Derfor kontaktede politiet internatet vi samarbejder med i Sydspanien for at høre om de ville tage sig af hende. Hun bor nu i sikkerhed på internatet vi samarbejder med i Sydspanien. 

Aisha var meget utryg ved de mange hunde og deres gøen samt de nye rammer i starten. Efter et par uger er hun nu begyndt at vise mere og mere at sin skønne, men blide personlighed. Hun charmer alle omkring sig og elsker når der er tid til en hyggestund med de frivillige specielt hvis der er nus i sigte! Hun er også begyndt at lege med de andre hunde på internatet, hun er dog tryggest i legen med de lidt mindre hunde

Aisha er stadig meget forvirret over, hvorfor hendes rammer pludseligt er blevet ændret. Vi håber derfor at der snart bliver fundet det helt rette hjem til hende. 

 Aisha drømmer om en varm seng at sove i, stabile rammer med ro og hyggeture i skoven.  

Aisha formidles ikke til storbyen. 

Kunne blide Aisha være noget for dig/jer, og er du/i klar på at hun skal lære alle hverdagens basale ting? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

 

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies.

Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania og giardia. Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.