Sierra

Navn: Sierra

Født omkring:  05.07.18

Køn: Hun, neutraliseret

Vægt: Ca. 5 kg./ Small

Befinder sig: Spanien 

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Race: Yorkshire Terrier

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Blide Sierra krydser sine små poter for at der snart er en familie, som forelsker sig i hende. Sierra blev fundet gående alene på gaden. Hun var dehydreret og meget sulten. Gadelivet er hårdt for en lille pige som hende! Heldigvis bragte nogle lokale hende til internatet i Spanien. 

Det lykkedes internatet at finde en plejefamilie, som tager sig rigtig godt af hende og plejefamilien er i daglig kontakt med internatet. Vi tror at Sierra har boet hos nogle som helt lille, da hun straks hoppede op i sengen hos hendes plejefamilie i Spanien og sov næsten et helt døgn. Tryg, mæt og tilfreds. 

Sierra vil som udgangspunkt blive hos sin plejefamilie indtil hun har fundet et godt og kærligt hjem. Plejefamilien har andre hunde samt katte, dette har Sierra klaret så flot. 

Hun er en legesyg hundepige, glad og ikke mindst et kæmpe puttehoved! Plejefamilien har ikke oplevet nogle problemer med hende, hun har tilpasset sig sine nye rammer hurtigt og viser sin taknemlighed hver dag.  

Er det dig som Sierra sidder og venter på?

Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk

Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies. Hundene bliver ligeledes testet for Leishmania og giardia. Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket.

Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret og oprette en sygeforsikring (Ansvarsforsikring er inkluderet i denne).