Leia

Navn: Leia 

Født: 15.05.2017 

Køn: Hun, Neutraliseret

Vægt: Ca. 12-14 kg.

Højde: Ca. 42 cm

Bryst Mål: Ca. 57 cm. 

Befinder sig: Spanien

Adoptionsgebyr: 3500 kr. 

Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Skønheden Leia søger med lys og lygte efter et godt og kærligt hundehjem. Leia blev fundet Gående i vejkanten på motorvejen, sulten og dehydreret! En lokal stoppede bilen og Leia fulgte tillidsfuldt med ind i den. Hun blev kørt til internatet i Malaga, Spanien – Hvor hun nu bor i sikkerhed til et godt hjem er blevet fundet. 

 Leia har en lækker pels, som skal børstes i ny og næ, så den ikke filtrer. Hun er en lille hundepige som går fint i spænd med de andre hunde på internatet, dog trækker hun sig hvis legen bliver for vild. 

Derudover er hun en rigtig charmør som gerne vil nusses, tillidsfuld overfor de frivillige på internatet samt med glæde deler små møs ud undervejs. 

Vi kan slet ikke forstå at Leia ikke er blevet adopteret endnu! 

Er du klar på at Leia skal lære de basale ting i hverdagen og kan du tilbyde hende et godt og kærligt hundeliv? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk 

Leia vil blive vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og vil havde fået vaccinen mod rabies. Hun bliver ligeledes testet for Leishmania, tægefeber og giardia. 

Leia vil få orme- og loppekur inden hun forlader Spanien, havde EU pas og være chipmærket.

Du vil selv skulle tilmelde hende til hunderegisteret + oprette en udvidet sygeforsikring som er et krav ved adoptioner igennem DFA.