Adobe Systems

Omtale i pressen

 

Mandag den 16. Juli 2013 blev der bragt en del artikler på internettet, hvor Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennelklub, Fødevarestyrelsen og Dansk Dyrlægeforening advarer mod at tage en gadehunde med hjem fra udlandet. Deres argumenter er bla. hundene ender på danske internater eller bliver aflivet pga. de er aggressive og at de indfører sygdomme til Danmark. De opfordrer i stedet til, at man støtter de lokale internater i udlandet.

DFA siger:

Alle hunde kan blive syge, lige meget hvor de stammer fra. Hvad vi kan forsikre om, er at alle hunde som formidles via DFA er checket af en dyrlæge. De er opdateret med vaccinationer, kennelhoste, rabies og er dna testet mod leishmania. Vi savner et svar på, hvilke sygdomme som DFA har bragt ind i Danmark og som er smittet videre til andre hunde.

Hundene bliver adfærdstestet, så vi ved hvordan hunden fungerer. Man skal altid huske på, at alle hunde som tages ud af deres dagligdag på et internat (eller opdræt i Danmark) kan ændre adfærd når den skal begynde på sit nye liv hos en familie, da den fjernes fra dens vante rutiner og liv. Dette gælder om hunden kommer fra et internat eller opdræt i Danmark eller fra et internat udlandet. Vi savner et svar på, hvor mange hunde formidlet af DFA, som er indleveret til et dansk internat pga. aggressivitet eller fordi den har splittet et dansk hjem eller som er aflivet pga. den var aggressiv.

Alle hunde bør tilmeldes hundetræning og/eller de såkaldte legestuer, så hunden lærer at omgås andre hunde og mennesker.

Dyrenes Beskyttelse mfl. mener ikke, at udenlandske gadehunde egner sig til danske hjem. Men Dyrenes Beskyttelse definerer ikke, hvad som er en gadehunde? Er det en familiehund som smides ud på gaden, fordi familie ikke har råd til den mere? Er det hvalpe som fødes på et udenlandsk internat? Frivillige går ture i skovene, for at søge efter hunde som bliver bundet til træer og overladt til døden af deres ejer - de bringes til internatet. Hunde som er bundet til porten til internatet - de får en plads på internatet. Hvad mener Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennelklub, Fødevarestyrelsen og Dansk Dyrlægeforening er en gadehund ? Ingen hunde som bor på gaden, sendes direkte til en familie i Danmark. Ja, vi savner et svar !

DFA støtter sandelig også internater i udlandet. Hvor mange dyreværnsforeninger kender I, som hvert år har 4-5 neutraliseringsprojekter i udlandet ? I år har Christina Jespersen arbejdet på Skiathos 3 gange. Til september skal et hold på 5 personer til Portugal og arbejde i 8 dage og til oktober skal vi for første gang til Rumænien. Dette er muligt, fordi vi har så mange dejlige medlemmer som støtter vores arbejde i netop udlandet og som ser formålet i, at gøre deres ferieparadis til et paradis for dyrene, ved at minimere antallet af uønsket dyr på gaden og internaterne.

Det kommer ikke bag på DFA, at Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennelklub ikke ønsker at udenlandske dyr får et hjem i Danmark. Vi har jo 2 helt forskellige indgangsvikler. DFA mener ikke, at det behøver at være "enten eller". Vi hjælper i udlandet og vi formidler hjem til ca. 100 hunde om året.
Men at Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennelklub, Fødevarestyrelsen og Dansk Dyrlægeforening udtaler sig om noget, de absolut ikke har forstand på, ikke har brugt tid på at undersøge, ja det er rigtig trist.

Vi kan kun sige, at vi forsætter vores arbejde, så længe vi har vores medlemmers støtte og opbakning !

Hilsen fra bestyrelsen i DFA


Nyhederne:

Nyhederne på DR fra 15. juli 2013
Nyhederne fra TV2 fra 15. juli 2013



Internettet:

Artikel fra Dagens.dk
Artikel fra Ekstrabladet.dk
Artikel fra tv2.dk
Fra facebookgruppen "Advarsler"