Et afsnit af Station 2 i oktober 2010:

Det var med stor forargelse at vi var vidne til at politiet, Odense forslog at en kat som var forbrændt skulle slås ihjel med en spade i et afsnit af Station 2 i oktober 2010.  

Ansatte ved Falck holdte katten og kom vand på den, men 2 politimænd ringede til deres vagthavende for at høre om de måtte aflive den med deres tjenstepistol. De fik nej. Til gengæld forslog deres vagthavende, at slå den ihjel med en spade. Falcks dyreambulance var 1 times kørsel væk.

Politiet kunne havde valgt at køre dyreambulancen i møde eller de kunne havde valgt at køre til Odense dyrehospital som ligger under 15 min. kørsel væk. I stedet for forslår de denne primitive løsning ! Når folk ser politiet lave disse ”gør-det-selv” løsninger, så tror de jo at det er helt i orden at aflive dyr sådan.

Rigtig mange folk er også af den opfattelse at rammer man en kat på vejen i sin bil og den ikke er helt død, så skal man slå den i hovedet med en tung genstand eller køre den over igen... NEJ DET SKAL MAN IKKE !!!

Du kan aldrig slå et dyr ihjel humant ved at knuse dens hoved og rigtig mange katte (eller vilde dyr) er IKKE så medtaget når først de har sundet sig på chokket og kunne måske reddes ved en simpel behandling ved en dyrlæge.

  ”Heldigvis” blev denne episode filmet og vist i fjernsynet, men hvad med alle de andre episoder som vi ikke kender til ? Vi møder stadig landmænd som finder aflivning med spader eller drukning acceptabelt, derfor vi forventer en forklaring på, hvordan vi i et land som Danmark i år 2010 skal være vidne til sådanne løsninger fra politiet side.

Vi har sendt et brev til politichefen, Odense politi og dyreværnsordførerne i Folketinget.

I skrivende stund er Dansk Folkeparti, Marlene Hapsøe den eneste vi har hørt fra.

Når vi forhåbentlig modtager svar fra politiets side, opdaterer vi denne side.