Årets træf 27. august 2017

 

Søndag den 27. august 2017 afholdte DFA træf nummer 16 og hvilken pragtfuld dag. Solen skinnede, der var stor opbakning til at støtte med at bage kage og brygge kaffe J Der blev solgt lodder til vores tombola, spist sandwich og kage i stor stil.

Ana Duarte og Ana Cardoso fra Portugal og Lou Elford fra Skiathos havde igen i år taget turen til Købehavn for at være med i Fælledparken.

Inkl. nogle flotte donationer fik vi samlet kr. 11.170,- på bare 4 timer. Det er så flot at I år efter år støtter vores arbejde for dyrene. Disse penge går direkte til efterårets dyrlæge tur til Skiathos.

Tak til alle som har hjulpet med træffet, tak til alle vores gæster (både hunde og ejer) som kom fra nær og fjern. Vi håber at se jer igen til næste år !