14. maj 2011 er en speciel dag for DFA

 

Denne dato, blot 10 år tilbage i tiden, tog Marianne, Charlotte og Christina på den første tur til Skiathos for at hjælpe på internatet der. Det er efterfølgende blevet til mange ture, i sær for Christina som jo også er foreningens dyrlæge. Hun har kastreret og steriliseret et utal af hunde og katte, både private og herreløse.

Derudover har vi sendt hold af dyrlæger til Samos, Halkidiki, Bosnien-Hercegovina og Portugal. Dyrlæger som bruger deres ferie på at arbejde og DFA betaler deres flybillet, ophold, medicin mv. Derudover støtter vi dyrevelfærdsarbejdet i Uganda, hvor Marianne stadig tager til 1 gang hvert år.

Vi er rigtig glade og stolte af den service vi kan yde dyrene i udlandet. Tænk blot på alle de dyr der ikke længere får flere uønsket hvalpe og killinger. Projekt "dyrlæger uden grænser" koster mange penge og kræver meget planlægning. Men det er rigtig vigtigt at hjælpe der hvor problemerne er og derfor forsætter vi det store arbejde. Tak til alle dyrlægerne, dyrlæger studerende og sygeplejskerne som stiller op - og alle vores medlemmer som donerer penge til dette.

Et antal hunde og katte har været så heldigt at få et hjem i bla. Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Et hjem hvor de nu ikke skal kæmpe for mad, overlevelse og en varm seng at sove i om natten. Tak fordi I har åbnet jeres hjem for de dejlige dyr.

Tak til alle vores medlemmer, frivillige og plejefamilier. Uden jer ville vi ganske enkelt ikke eksistere.


En kæmpe tak fra os alle i DFA,
Christina, Charlotte, Marianne, Marianne, Kamilla, Hanne og Mette