Navn:                                  Akay

Køn:                                    Han, kastreret

Cirka alder:                        Født 2008, præcise dato kendes ikke
Forventet slut vægt:       10 kg

Formidlingsgebyr:          2000,- + hundesygekasse forsikring                          

Befinder sig:                     I Portugal

Forventet hjemkomst:    Efter aftale
Kontaktperson:
                
Ida på 2970 1066 eller på mail: adoption@dfas.dk



                              Klik her for at se video
 

 

Dyrlæge check:  
Hundene bliver vaccineret med standard vaccine (mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og Leptospirose) og har fået vaccine mod rabies. Hundene bliver ligeledes for Leishmania . Hunden får orme- og loppekur inden den forlader udlandet, har EU pas og er chipmærket. Ejer skal selv tilmelde hunden til hunderegisteret.

 

Baggrunds historie:
Akay er en lille senior fyr på bare 8 kg. Han er født i 2008 og blev efterladt en nat hvor han blev bundet til internatets port med en stor buld i hans mund. Det er tydeligt at Akay har været nogens hund. Han er glad for mennesker, for nus og for godbidder. Han er en ældre fyr, så det er enormt stressende pludseligt at være blevet efterladt på et internat med meget larm og mange hunde.

Akay er utryg ved store hunde og skal derfor ikke til et hjem med en anden hund over 12 kg.Det er vores store håb at nogen kunne have lyst til at åbne deres hjem og give Akay en god pensionist tid. En tid med nus, omsorg og en varm kurv frem for et hårdt og ofte fugtigt beton gulv.

På trods af hans alder har han stadig energi og vil gerne gå ture. Han er så chamerende og en glad hund. Han vil passe ind i de fleste hjem der ikke har helt små børn. Da han er en aflang hund og tillige op i årene søger han et hjem uden for mange trapper.

Med en seniorhund er det vigtigt at være opmærksom på at tænderne kan være i dårlig stand ligesom led kan være stive og at der kan være andre tegn på at hunden er oppe i årene og har levet et hårdt liv. Det er derfor vigtigt at man adopterer med et stort ønske om at hjælpe en hund som ellers vil dø på internatet.
 

Hunden bliver naturligvis sundhedsundersøgt hos en dyrlæge i forbindelse med klargøring. DFA sætter penge til for at få vores senior hunde i gode hjem. Derfor har han et formidlingsgebyr på kun 2000 kr.


Inden Akay kommer til Danmark vil han være chippet, vaccineret, være testet for leishmania, have EU pas og være opdateret med orme- og loppekur. Akay er kastreret. Han skal afhentes i Kastrup lufthavn ved ankomst.


Vil du give Akay det hjem han kan blive gammel i? Så send en mail til Ida.


____________________________________General information________________________________
Leishmania:
Leishmania er en smitsom sygdom der ikke findes i Danmark. Den smitter fra hund til hund via en sandflue som lever i Sydeuropa (Grækenland, Portugal, Spanien, Italien osv.). Mange hunde i sydlandene lider af denne forfærdelige sygdom som ikke kan helbredes. Det er en sygdom, der ikke er forsket særligt meget i, og der findes ingen forebyggende vaccine. Når hunde bliver stukket af sandfluen, vil smitten spredes i blodet på hunden. Derefter kan der gå kort eller lang tid inden sygdommen kan komme i udbrud. Sygdommen rammer på 2 måder. 1) Hudsygdom der giver hårtab, eksem, lange krogede negle, ringe om øjnene. Hunden kan medicineres så den kan leve et godt liv alligevel. 2) Smitten rammer de indre organer (lever og nyrer). Hunden kan ikke helbredes og bør aflives. Det er denne sygdom DFA på ingen måde ønsker at få ind i Danmark. En leishmania test koster ca. kr. 500 at lave pr. hund og er 95% sikker. Det er os meget magtpåliggende at understrege, at vi vil gøre alt for at denne sygdom ikke indføres til Danmark med hunde fra DFA