SANI RESORT -FERIE PÅ HALKIDIKI MED GOD SAMVITTIGHED!

I slutningen af juli 2011 tog bestyrelsesmedlem Charlotte Ib, samt vores formand Christina Jespersen, til Halkidiki for at besøge Julies internat samt se Xristianas arbejde i Thessaloniki.

 Én af dagene tog Julie os med til et stort hotel kompleks der ligger ca. en halv times kørsel fra hendes internat. Grunden til at hun ville have os med derhen, var at dette sted er begyndt at samarbejde med hende på en måde som er meget svær at få de græske hoteller til.  De har indgået en aftale om dyrevelfærd, som betyder, at når noget af personalet observerer hjemløse dyr på eller omkring hotellets område, kontakter de Julie. Hun sørger for, at dyrene bliver neutraliseret og for deres almindelige sundhed – vel at mærke på hotellets regning. Dyrene bliver så genudsat i området nær Sani Resortet hvor de fodres på fast basis. Hænder det at én af hotelgæsterne falder for en hund, er denne som regel helt klar til at gæsten kan tage hunden hjem, hvis flyselskabet siger ok for det.

Vi fortalte Sani Resort, at dette er en ordning som vores medlemmer ville sætte meget pris på at høre om, da vi ofte har fået henvendelser fra folk der ikke har lyst at tage på ferie sydpå, fordi de er bange for hvilke stakkels dyr de kommer ud for at møde. Dette er en win-win situation for alle. Hotellet tager et medansvar for de hjemløse dyr i deres område, og får dermed god reklame for alle de dyrevenner der efterlyser et dyrevenligt sted at tage på ferie.

Man kan vælge mellem forskellige hoteller på området, læs mere på http://www.sani-resort.com/en_GB

KONTAKT BLOT PERSONALET PÅ HOTELLET,HVIS I SER EN HUND/KAT PÅ OMRÅDET DER VIRKER SYG ELLER SOM I ER BEKYMREDE FOR.

Man henvender sig til  ’Guest Relations Departments’ hvis man opdager et dyr på hotellets område, der ser ud til ikke at have det godt, og de vil så kontakte Julie og sørge for at dyret får hjælp.

Vi vil meget gerne anbefale vores medlemmer en ferie på Sani Resort, ikke mindst for at vise hotellet, at det kan betale sig at støtte dyrevelfærd. Besøger I Sani så husk endelig at sige (eller skrive i evalueringen til dem) at det var afgørende for jeres besøg, at de samarbejder med Julie Tsiakmakis og at I støtter DFA!

Send os også meget gerne tilbagemeldinger, hvis I har besøgt resortet!

Læs mere om hotellets politik omkring dyrevelfærd på deres hjemmeside: http://www.sani-resort.com/en_GB/the-resort/sustainability/halkidiki-animal-rescue-scheme

I vil også på hotellet kunne se en brochure, som de har lavet for at gøre opmærksom på deres samarbejde med Halkidiki Animal Rescue. Brochuren er oversat til adskillige sprog. Klik her for at se brochuren.

Man kan booke et ophold på hotellet direkte på deres hjemmeside, og her gives rabat hvis man er tidligt ude med at få bestilt. I de fleste tilfælde er der gratis transfer fra lufthavnen til hotellet.

http://www.sani-resort.com/en_GB/special-offers/early-booking

Flybilletter til Thessaloniki kan f.eks. findes på www.flybillet.dk

Husk at aflægge et besøg på Julies internat hvis I skal på ferie her, det vil både hun og hundene blive glade for! Kontakt Julie på forhånd på mariosts@otenet.gr, så hun kan forklare jer om beliggenheden og I kan aftale tidspunkt.

Det kan være lidt svært at finde, da det er et lille internat der ligger i et beboelsesområde. Julie er i gang på internatet fra morgenstunden af, og det er en god ide at komme om formiddagen.

Rigtig god rejse, 

Charlotte Ib
charlotte@dfas.dk