Leishmania 

  






Leishmania er en meget kompliceret sygdom og svær at sætte sig ind i. Vi forsøger her at give et lille overblik:

Leishmania er en smitsom sygdom der ikke findes i Danmark. Den smitter fra hund til hund via en sandflue som lever i Sydeuropa (Grækenland, Portugal, Spanien, Italien osv.). Mange hunde i sydlandene lider af denne forfærdelige sygdom som ikke kan helbredes. Det er en sygdom, der ikke er forsket særligt meget i, og der findes ingen forebyggende vaccine. Når hunde bliver stukket af sandfluen, vil smitten spredes i blodet på hunden. Derefter kan der gå kort eller lang tid inden sygdommen kan komme i udbrud.

Det er en sygdom DFA på ingen måde ønsker at få ind i Danmark. Vi har derfor udvidet vores beredskab fra almindelige blodprøver, der ikke altid er pålidelige. Vi tager nu den noget mere avancerede test, DNA test, på hver eneste hunde der kommer til Danmark. En sådan test koster kr. 550,- at lave pr. hund og det er os meget magtpåliggende, at understrege, at vi vil gøre alt for at denne sygdom ikke indføres til Danmark, med hunde fra DFA.


Sygdommen rammer på 2 måder:

  1. Hudsygdom der giver hårtab, eksem, lange krogede negle, ringe om øjnene. Hunden kan medicineres, så den kan leve et godt liv alligevel.

  2. Smitten rammer de indre organer (lever og nyrer). Hunden kan ikke helbredes og bør aflives.
     

Hunden er synlig syg:
Hvis en hund har sygdommen i udbrud, så er den i blodet og en blodprøve kan derfor fastslå om hunden er syg af leishmania.


Hunden er ikke synlig syg:

Hvis du laver en blodprøve på en hund, som ikke er klinisk påvirket, vil resultatet 100 % være negativ (altså ikke syg), men sygdommen kan godt ligge i cellerne og vente.


Hvad viser en dna test:

DFA foretager en dna test på alle hunde fra sydlandene, før de kan forlade internatet og rejse til Danmark.

Denne test viser med 95 % sikkerhed om din hund har parasitter gemt i cellerne, ikke i blodet.
Testen udføres via et blinkhinde skrab og undersøges i England og er 95% sikker. (Skal man være 100 % sikker skal der laves knoglemarvs biopsi, celleprøve og blodprøve).

Dna testen vil påvise en skjult sygdom der ligger og hviler i kroppens celler, for på et tidspunkt at bevæge sig ud i blodet og lave sygdommen.

Smitter leishmania:
Man kan ikke udelukke 100 % smitteoverførsel imellem hund og hund samt hund og menneske via blod. Men man kan kun blive smittet af en hund med Leishmania i udbrud og som ikke i behandling.

Når en hund er testet negativ for leishmania og i den tid indtil de forlader landet, er der naturligvis en risiko for at de kan blive bidt af en stikflue. Risikoen nedsættes når de bærer myggehalsbånd og får Bayvantic eller lign.